Profile index
09-02-2010 06:04:22

BJERRINGBRO AVIS
Annonceinfo
Lidt om os selv
Her finder du os
Udgivelsesområde
Love og vedtægter
Total Grafik


UGENS AVIS

Banner # 2 - 3F
Banner # 6 - Bj.bro Handel
Banner # 8 - Bamberg

Banner # 22

Skjern-folket betvivlede skolerapports grundlag
150 mennesker i en propfuld gymnastiksal på Skjern skole tilkendegav opbakning til deres landsbyskole

Formanden for Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune, den konservative Søren Pape Poulsen (C) blev som ventet skydeskive for vrede forældre og andre landsbyfolk, da han mødte op til det dialogmøde, som foreningen Bevar Skjern Skole havde inviteret til sidste tirsdag aften i gymnastiksalen på Skjern skole.
Sammen med de to Venstrefolk, gruppeformand Ib Bjerregaard og tidligere Bjerringbro-borgmester Poul Vesterbæk, havde han taget imod invitationen.

Forkerte tal

Arbejdsgruppen havde gjort et grundigt forarbejde, og Henrik Mortensen gennemgik og stillede mange spørgsmålstegn ved elevprognoser og økonomi.
»Rapporten viser fejlagtigt, at der er 80 børn i Skjern Skole næste år, men vi er 100. Og lukker man Skjern skole skal man regne med at oprette to eller tre nye klasser på Bøgeskovskolen og måske en ny i Hammershøj. Er det indkalkuleret i de 1,8 mio kr. politikerne venter at spare ved at lukke Skjern Skole?, spurgte Henrik Mogensen, der også fokuserede på elevernes transport- og ventetid i henholdsvis Bjerringbro og Hammershøj, hvis eleverne bliver flyttet hertil.
En anden fra arbejdsgruppen, Aage Wilhelmsen gravede i klassekoficienten og den friplads - eller mangel på samme - der bliver når flere elever skal presses sammen på Bøgeskovskolen på under 6 kvadratmeter pr. elev i forhold til de nuværende 7,9 og 7,7 kvadratmeter på henholdsvis Bøgeskovskolen og Skjern skole. Undersøgelser viser, anførte Aage Wilhelmsen, at det bliver på bekostning af stigende aggressivitet.

Skole ses i helhed

Mindre overbevisende var en argumentation om at bruge faldende karakterer på Bøgeskovskolen i de senere år som et argument for at beholde Skjern skole, al den stund at der i dag går tidligere Skjern-elever på Bøgeskovskolen, som Poul Vesterbæk bemærkede.
I stedet for at ser isoleret på Skjern skole, appellerede arbejdsgruppen til at man ser skolen i en sammenhæng - en helhed med det omgivende landsbysamfund. Heri indgår også SFO’en, børnehaven Regnbuen og Idrætsklubben Team Nørreå. Argumentationen lød således: Uden skole og SFO er det kun et spørgsmål om tid for børnehaven, og idrætsaktiviteterne, vil også forsvinde på kort sigt.
Her blev arbejdsgruppen bakket op af Tommy Jørgensen, Nørreå Bordtennis:
»Det bliver meget svært at fastholde vores store ungdomsafdeling«, sagde Tommy Jørgensen, og fortsatte:
»Vi skal også tale landsbyer, aktiviteter, generel økonomi og sundhed, ellers risikerer vi, at der bliver taget en alt for stor beslutning på et meget tyndt grundlag«.
le@bjerringbro-avis.dk

<b>Skjern-folket betvivlede skolerapports grundlag</b>


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

LÆSERNE
Tip avisen en nyhed


AKTIVITETSKALENDER
VELKOMMEN TIL BJERRINGBRO HANDEL

Banner # 1 - Christiansborg
Banner # 11 - Total Grafik
Banner # 4 - Bog&Idé ann

Bjerringbro Avis • Banegårdspladsen 3 • 8850 Bjerringbro • Tlf. 86681755 • Fax 86680387 • E-mail: redaktion@bjerringbro-avis.dk