Profile index
08-04-2020 22:53:59

GUDENÅDALENS AVIS
Lidt om os selv
Her finder du os
Total Grafik - Gudenådalens Mediehus
Udgivelsesområde
Annonceinfo
Ledig
Ledig

1 # venstre - Søgården
2 # venstre - PointS
4 # venstre - WH
5 #  venstre - Bamberg
6 # venstre - Bjerring
7 # venstre - køb banner


Pilekvisten klar til brug om cirka et år
Torsdag 19. marts satte Viborg Kommune officielt byggeriet af den nye børnehave på Pilevej i gang.

Bjerringbro: Torsdag den 19. marts blev byggeriet af den nye børnehave på Pilevej i det østlige Bjerringbro officielt sat i gang. Det skete på utraditionel vis af formanden for Børne- og Ungeudvalget Claus Clausen (V). Han er landmand, så første spadestik blev taget med rendegraver:
»Det er anden gang, at jeg lader mig overtale til det. Forvaltningens folk så forleden, at sådan en maskine har jeg forstand på at betjene, og så syntes de jo, at jeg skulle gentage »kunststykket« her i dag«, smiler Claus Clausen.
Forinden var der sket det, at de eksilerede børnehavebørn havde taget turen på gåben fra deres midlertidige børnehave på Enggården. For det er meningen, at de skal involveres i byggeriet sammen med deres forældre og bedsteforældre.
Det arkitektfirma, som Viborg Kommune har entreret med, blev blandt andet valgt, fordi de oven i den normale arkitektydelse, har udtænkt et begavet kommunikationsprojekt. I den kommende tid vil børnene og deres pårørende kunne følge med i byggeriet via computer og web-kameraer fra en skurvogn, som bliver stillet op ved byggepladsen. De vil også blive inviteret til at mure, tømre og male, så de på den måde udvikler en slags ejerskab til den institution, som de skal flytte ind i om et års tid.

Velfungerende
Anne-Mette Marling er den ansvarlige områdeleder for alle daginstitutionerne i både Bjerringbro og Rødkærsbro. Hun sagde ved byggestarten:
»Det var bestemt ikke nogen flot bygning, jeg kom og så her på Pilevej, da jeg havde fået stillingen som områdeleder. Faktisk har jeg aldrig set noget lignende. Jeg kom jo fra institutioner i Houlkær og de var alle sammen nye og fine. Kors for en forskel i serviceniveauerne, tænkte jeg«.
Men hvad der ikke var i fysiske rammer, var der til gengæld til overflod, når det gælder holdånd og kultur på arbejdspladsen, oplyste Anne-Mette Marling. Den institution, som institutionsleder Jette Fisker har drevet siden midt i 1990’erne, er særdeles velfungerende i kraft af dygtige og engagerede medarbejdere:
»Vores personalegruppe er intakt, så jeg regner med at vores gode kultur og holdånd hurtigt finder sig til rette i de nye, flotte rammer, når vi åbner en gang til næste forår«, siger Jette Fisker.

bn@gudenaadalens-avis.dk

<b>Pilekvisten klar til brug om cirka et år</b>

Det er udvalgsformand og landmand Claus Clausen, der styrer rendegraveren, som tog det symbolske, første grab-stik til Børnehaven Pilekvisten version II. Foto: Bjarne Nilsson.


Her er de børn, det hele handler om. De fik en dejlig chokoladebolle og juice i anledning af byggestarten.


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]


AKTIVITETSKALENDER

2 # højre - Bjb. Handel saldo
3 # højre - Top Bogføring
4 # højre - tæppelageret
5 # højre - 3F standardbanner
7 # højre - Point S Brenderup
Bjerringbro Bibliotek

Gudenådalens Avis • Banegårdspladsen 3 • 8850 Bjerringbro • Tlf. 86681755 • Fax 86680387 • E-mail: redaktion@gudenaadalens-avis.dk