Profile index
18-02-2020 16:25:07

GUDENÅDALENS AVIS
Lidt om os selv
Her finder du os
Total Grafik - Gudenådalens Mediehus
Udgivelsesområde
Annonceinfo
Ledig
Ledig

1 # venstre - Søgården
2 # venstre - PointS
4 # venstre - WH
5 #  venstre - Bamberg
6 # venstre - Bjerring
7 # venstre - køb banner


Mammen mister sin købmandsbutik
Købmand Lene Smed vil ikke mere - omsætningen i butikken er på det nærmeste styrtdykket siden nytår.

Mammen: De har kæmpet, og de har stridt i Mammens borgerinitiativ. Men lige meget har det hjulpet. Købmandsbutikken står uden købmand fra 1. juni, for hun orker ikke mere. Lene Smed er parat til at vende et nyt kapitel i livet, og det står der ikke købmand i Mammen på.
Det siger hun til avisen efter, at hun onsdag den 19. marts afleverede sin opsigelse til borgerinitiativets formand, dyrlæge Jacob Daasbjerg:
»Jeg er hverken bitter eller sur, for det nytter jo ikke noget. Folk her i Mammen har den indkøbsadfærd, som vi jo kender så udmærket: Man gør sine dagligvareindkøb i forbindelse med arbejdspladsen. Og hvis man så lige mangler en liter mælk eller en pose kaffe, så køber man den hos mig. Men det kan jeg ikke leve af og tager derfor nu konsekvensen«, lyder Lene Smeds forklaring.
Hun fortæller om en omsætning, der her de første to og en halv måned inde i det nye år nærmest styrtdykker efter, at omkring 150 Mammen-borgere hver har indbetalt en pæn stor sum, så der var garanti for, at Lene Smed kunne få en anstændig løn:
»Alle her i Mammen ved jo, at det kun drejer sig om, at man lægger ét stort ugeindkøb per måned her i butikken for at få den til at løbe rundt. Men det budskab er faldet på stengrund: Når jeg sammenligner med min omsætning på samme tid i fjor, er vi allerede 150.000 kroner bagefter, og nu har jeg mistet troen på projektet.

Jeg klarer det
På spørgsmålet om, hvorvidt det er hende selv og hendes evner som købmand, det drejer sig om, siger hun:
»Det håber og tror jeg ikke. Jeg synes, at jeg har fået så mange tilkendegivelser på det modsatte igennem tiden, så det ikke er min person, der skræmmer kunderne væk. Der er nok altid noget, man kunne have gjort anderledes. Men jeg har forsøgt at gøre det så godt, som jeg kan«.
Lene Smed har tre måneders opsigelse, så hun fortsætter med at holde åbent til 31. maj. I den tid gælder det for hende om at få realiseret varelageret bedst muligt. For det er hendes varer:
»Det bliver ikke nogen speciel rar tid at komme igennem. Men det skal jeg også nok klare. Hvad jeg skal lave bagefter, ved jeg ikke, men jeg skal nok finde på noget. Jeg er i A-kasse og har en god og stærk familie bag mig, så jeg glæder mig til at vende et nyt blad i livets bog efter sommerferien«, siger Lene Smed.

Vil sælge
Jacob Daasbjerg og bestyrelsen i borgerinitiativet agter at afhænde bygningen i en såkaldt solvent likvidation, og man håber på, at man finder en køber, som vil anvende butikken – til dagligvarer eller et andet sortiment – henholdsvis indrette den til lejlighed. I ejendommen findes i forvejen to lejligheder.

bn@gudenaadalens-avis

<b>Mammen mister sin  købmandsbutik</b>

Købmand Lene Smed medgiver, at det er hård ved psyken at drive en butik, hvor omsætningen hele tiden falder, så nu orker hun ikke mere. Men hendes gode humør er intakt. Foto: Bjarne Nilsson.


Borgerinitiativet i Mammen holdt stormøde i efteråret og fik en redningsplan igennem. Men det har ikke hjulpet. Arkivfoto.


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]


AKTIVITETSKALENDER

2 # højre - Bjb. Handel saldo
3 # højre - Top Bogføring
4 # højre - tæppelageret
5 # højre - 3F standardbanner
7 # højre - Point S Brenderup
Bjerringbro Bibliotek

Gudenådalens Avis • Banegårdspladsen 3 • 8850 Bjerringbro • Tlf. 86681755 • Fax 86680387 • E-mail: redaktion@gudenaadalens-avis.dk