Profile index
11-07-2020 00:17:44

GUDENÅDALENS AVIS
Lidt om os selv
Her finder du os
Total Grafik - Gudenådalens Mediehus
Udgivelsesområde
Annonceinfo
Ledig
Ledig

1 # venstre - Søgården
2 # venstre - PointS
4 # venstre - WH
5 #  venstre - Bamberg
6 # venstre - Bjerring
7 # venstre - køb banner


Byggeri for 110 millioner i Bjerringbro
I 2016 renoveres boligforeningsbebyggelserne i Egeparken og Brokbakken for 110 millioner, som blandt andre Landsbyggefonden stiller til rådighed.

Bjerringbro: Nu er der omsider ved at ske noget omkring de to store renoveringsarbejder i den almennyttige boligsektor i Bjerringbro. Landsbyggefonden (LBF) har forleden stillet boligforeningerne tilsagn om støttede lån på i alt 19 millioner kroner i udsigt.
Det drejer sig om Bjerringbro Andelsboligforenings afdeling 5 Egeparken, som har fået at vide, at LBF har afsat et beløb på 12.5 million kroner til renoveringsarbejder i afdelingen. Disse penge forventer fonden kommer til udbetaling i 2016, idet man understreger, at der endnu ikke er givet et konkret tilsagn om støtte.
På samme måde har Boligselskabet Sct. Jørgen fået at vide, at LBF har afsat 6,4 millioner kroner til at renovere den kriseramte afdeling på Brokbakken for. Sct. Jørgen overtog afdelingen i fjor med henblik på at få gennemført en effektivisering af driften og få rettet de bygningsfejl op, som har plaget afdelingen. LBF forventer således, at der kan gives et konkret tilsagn om dette lån inden årets udgang.
Når man gør det på den måde, skyldes det, at pengene kun kommer til udbetaling, hvis en række lokale forhold i den kommende tid bliver håndteret: Den fornødne byggetekniske dokumentation skal foreligge. Boligforeningens kompetente organer skal træffe beslutninger i sagen, og Byrådet i Viborg Kommune skal vedtage at stille en lånegaranti til rådighed for projektet.
LBF stiller den gulerod i udsigt, at hvis boligforeningerne er i stand til at fremme sagen mest muligt og få projekterne klar før det forventede tidspunkt, ja, så vil LBF forsøge at få fremrykket lånebevillingerne.
Om denne vilje til straks at kaste sig over projekterne er til stede, har avisen spurgt direktøren i Boligselskabet Sct. Jørgen, Hans Erik Lund om. Og han siger uden tøven:
»Ja, vi vil arbejde stålsat med dette her og med det samme sørge for at få begge projekter færdigprojekteret, så vi kan udbyde arbejdet i licitation omkring årsskiftet med forventet byggestart i maj-juni 2016«.
Boligselskabet Sct. Jørgen administrerer afdeling 5 Egeparken for Bjerringbro Andelsboligforening, så Hans Erik Lund får derfor med begge projekter at gøre.
I Egeparken drejer det sig om facaderenovering og nyindretning af lejlighederne. På Brokbakken trænger facaderne også til en overhaling. Herudover har der foregået byggesjusk ved opførelsen. Renoveringsprojektet skal også håndtere de problemer. Det samlede byggebudget ligger på niveauet 110 millioner kroner.
Hans Erik Lund vil tilrettelæge udbuddene på en sådan måde, at flest mulige af de lokale håndværkerfirmaer kan komme til at byde ind på opgaverne – vel at bemærke hvis de er indforstået med at følge Sct. Jørgens værdier om socialt ansvar: Det vil sige betale medarbejderne en overenskomstmæssig løn og antage lærlinge og praktikanter.
Hans Erik Lund er særdeles godt til freds med at disse foreløbige tilsagn er kommet fra LBF:
»Det er svært at få LBF til at ændre i deres prioriteringer, men vi har faktisk formået et få Egeparken rykke ét år frem. Det er jeg meget tilfreds med. I øvrigt har vi ingen udlejningsproblemer i de to afdelinger mere, og vi ser meget frem til at få gennemført renoveringsprojekterne«.

bn@gudenaadalens-avis.dk

<b>Byggeri for 110 millioner i Bjerringbro</b>

Beboerne i Bjerringbro Andelsboligforeninges afdeling 5 i Egeparken har i årevis set frem til at få bebyggelsen renoveret. Og nu ser det ud til at ske. Arkivfoto.


På Brokbakken har der i årevis ikke været råd til at holde boligerne ordentligt ved lige, ligesom de er plaget af byggesjusk. Arkivfoto.


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]


AKTIVITETSKALENDER

2 # højre - Bjb. Handel saldo
3 # højre - Top Bogføring
4 # højre - tæppelageret
5 # højre - 3F standardbanner
7 # højre - Point S Brenderup
Bjerringbro Bibliotek

Gudenådalens Avis • Banegårdspladsen 3 • 8850 Bjerringbro • Tlf. 86681755 • Fax 86680387 • E-mail: redaktion@gudenaadalens-avis.dk