Profile index
11-07-2020 01:04:35

GUDENÅDALENS AVIS
Lidt om os selv
Her finder du os
Total Grafik - Gudenådalens Mediehus
Udgivelsesområde
Annonceinfo
Ledig
Ledig

1 # venstre - Søgården
2 # venstre - PointS
4 # venstre - WH
5 #  venstre - Bamberg
6 # venstre - Bjerring
7 # venstre - køb banner


Første stop: Langå
Sangerinden Marie Frank fejrer udgivelsen sit nye album ”Kontinua” hos Bog&Kram i Langå.
Langå: Tirsdag går turen til København, til en række interviews og til en tur i Go’Morgen Danmark.
Men inden sangerinden Marie Frank og hendes nye album ”Kontinua” for alvor indtager de nationale medier, har hun valgt at markere udgivelsesdagen i det nære. Nemlig hjemme i Langå, hvor hun mandag eftermiddag inviterer til et lille musikalsk arrangement hos Bog&Kram i Bredgade.
»Jeg synes, det er lidt hyggeligt også at fejre det lokalt,« siger Marie Frank, som er opvokset i Løvskal og som har boet i Langå siden 2010. Foruden musikermanden Anders Pedersen, som i øjeblikket er på Europaturné med sit band, tæller familien Viggo på snart otte år og Molly Johanne på tre.

Nu på dansk
Det er godt 15 år siden, Marie Frank udsendte sit første album, og hendes seneste og femte album udkom i 2010. Hun har gennem årene rejst og spillet meget i udlandet, og har blandt andet boet i New York, så det har været mest oplagt at synge på engelsk. Men de senere år har hun mest spillet i Danmark, og med ”Kontinua” har den 41årige sangerinde nu lavet sit første dansksprogede album.
»Det har været et langt tilløb. Jeg har tænkt: Der er jo så få ord at gøre godt med på dansk. Jeg syntes, det var lidt mere klodset at synge på dansk, så der var lige noget, jeg skulle overvinde. Men jeg fandt ud af, at jeg har det godt med, at det er det sprog, jeg har fået ind med modermælken. Det har flere facetter, og jeg kan høre flere aspekter fra mit eget liv - lige fra Løvskal Forsamlingshus, til min tid i New York til højskolesangbogen.«
Det danske sprog gav hende mulighed for at lege videre med gammelkendte vendinger og udtryk. I de nye sange er det for eksempel blevet til udtryk som ”i så tung en alder”, ”hjem svære hjem” eller ”under den hvide bro, du har brændt”.
»Først var det en måde at komme i gang på, og siden hang det ved, fordi jeg har haft en masse sjov med at skrive på den måde,« fortæller Marie Frank, som i dag primært henter sin inspiration i det nære.

Bevægelserne i livet
Det nye albums titel, Kontinua, er afledt af det latinske ord ”continere” og betyder ”holde sammen”. Marie Frank har seneste har oplevet flere brud i sin omgangskreds, og sangene kredser meget omkring de kriser og udfordringer, der opstår, når man som hun er ”midt i livet”..
»Det har gjort mig nysgerrig på, hvordan man holder fast i sine medmennesker og undgår at blive hinandens modmennesker,« siger sangerinden.
»Det er bevægelserne i vores liv, der tegner det store billede. Nogle gange er bevægelserne umærkelige, andre virkelig voldsomme, og det er det, sangene handler om.«
Nogle af dem kan man høre hos Bog&Kram mandag den 30. fra 16-17. Det vil være muligt at købe det nye album - og få det signeret - i forretningen.
Marie Frank stiller op alene med sin akustiske guitar, men i april måned har hun band med på en turné rundt om i landet.

vs@gudenaadalens-avis.dk

<b>Første stop: Langå</b>


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]


AKTIVITETSKALENDER

2 # højre - Bjb. Handel saldo
3 # højre - Top Bogføring
4 # højre - tæppelageret
5 # højre - 3F standardbanner
7 # højre - Point S Brenderup
Bjerringbro Bibliotek

Gudenådalens Avis • Banegårdspladsen 3 • 8850 Bjerringbro • Tlf. 86681755 • Fax 86680387 • E-mail: redaktion@gudenaadalens-avis.dk