Profile index
10-07-2020 23:11:31

GUDENÅDALENS AVIS
Lidt om os selv
Her finder du os
Total Grafik - Gudenådalens Mediehus
Udgivelsesområde
Annonceinfo
Ledig
Ledig

1 # venstre - Søgården
2 # venstre - PointS
4 # venstre - WH
5 #  venstre - Bamberg
6 # venstre - Bjerring
7 # venstre - køb banner


Idrætsparkens byggebudget er skredet
Bjerringbro: Udvidelsen af Bjerringbro Idrætspark har tæret hårdt på ressourcerne i virksomheden – såvel de menneskelige som de økonomiske. Det kom frem under idrætsparkens repræsentantskabsmøde, som blev holdt tirsdag den 24. marts.
I den beretning, som formanden, byrådsmedlem Niels Dueholm, holdt, sagde han blandt andet:
»Byggeriet blev af forskellige årsager forsinket en del, men vi kan glæde os over, at vi nu stort set er færdige – der bliver officiel indvielse den 9. maj. Ud over forsinkelsen, har vi også udfordringer med at holde budgettet – vi har endnu ikke det endelige byggeregnskab, ligesom der afventer nogle drøftelser med vores rådgiver, GPP, herom«.
Overfor avisen ønsker NIels Dueholm ikke at afsløre detaljerne i overskridelsen. Han siger blot:
»Der er ikke tale om 1.000 kroner. Vi taler om en overskridelse, som er noget større, end vi bryder os om. Men jeg vil ikke sige mere om sagen på nuværende tidspunkt, fordi der fortsat foregår forhandlinger imellem parterne«.
Niels Dueholm slår fast, at der ikke er andre til at betale for budgetoverskridelsen end idrætsparken selv: »Men vi har polstret os godt i de senere år, så der er penge i kassen til at betale med«, siger formanden.
Balancen afslører, at idrætsparkens totale egenkapital er på 37,6 millioner kroner ud af en balancesum på 51,1 millionner kroner.
I beretningen var der også plads til optimistiske toner med hensyn til fremtiden, hvor den nye hal, catering-afdelingen og wellness-området ventes at skabe en noget højere omsætning.
Årsresultatet blev ikke prangende med 295.000 kroner på bundlinjen ud af en omsætning på 9,0 millioner kroner. Men selvom idrætsparken var presset igennem 2014, blev det trods alt til et overskud.

bn@gudenaadalens-avis.dk

<b>Idrætsparkens byggebudget er skredet</b>

Niels Dueholm ser optimistisk på idrætsparkens økonomiske fremtid på trods af overskridelsen på byggebudgettet. Arkivfoto.


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]


AKTIVITETSKALENDER

2 # højre - Bjb. Handel saldo
3 # højre - Top Bogføring
4 # højre - tæppelageret
5 # højre - 3F standardbanner
7 # højre - Point S Brenderup
Bjerringbro Bibliotek

Gudenådalens Avis • Banegårdspladsen 3 • 8850 Bjerringbro • Tlf. 86681755 • Fax 86680387 • E-mail: redaktion@gudenaadalens-avis.dk