Lokale landmænd er
på oprørets rand
I denne og næste uge er der indkaldt til protestmøder i henholdsvis Vindum og Kjellerup

Vindum: Det bobler af vrede og frustration i disse uger og måneder blandt mange danske landmænd. Også her i Gudenådalen. Bægeret for, hvad man kan og vil tage er ved at være fyldt. Krisen raser nu på syvende år i dansk erhvervsliv, og særlig hårdt ramt er landbrugserhvervet.
I de næste par uger skal de lokale landmænd til protestmøde. Mandag 23. marts holder Landboforeningen Midtjylland stormøde i Arena Midt i Kjellerup. Og torsdag den 19. marts mødes de lokale svineavlere hos en af dem, nemlig Esben Tøttrup på Vindumvej 28. Det er også ham der har taget initiativet. Han skriver således om mødet i en mail til en lang række potentielle deltagere:
»Min mission er at få lydhørhed, og få debatten tilbage til udgangspunktet. Og det er at skabe vækst og balance i dansk landbrug. Om man er svine-, ko- eller planteavler er ikke vigtig for mig. Vi har selv et medansvar for at komme igennem dette her, og derfor har jeg brugt tid på at dialog med ministen, formænd og ikke mindst inden for vores egne rækker. For vi har et medansvar«.
På Vindum Overgaard bor godsejer og planteavler Hans de Neergaard. Han er medlem af bestyrelsen i Landboforeningen Midtjylland og dermed medarrangør af mødet i Arena Midt i Kjellerup i næste uge. Han siger om erhvervssituationen:
»Landbrugskrisen er ved at udvikle sig til en samfundskrise. For det er ikke bare landbruget, der har svært ved at overvinde krisen og skabe ny vækst. Det er også tilfældet i en lang række byerhverv«.
Retssager

Konkurrenceforvridning
Det er især det omsiggribende bureaukrati, som bekymrer Hans de Neergaard. Han nævner aktuelle eksempler på nye regler om efterafgrøder, der udsendes så sent på foråret, at landmændene over alt for længst har planlagt deres markdrift i 2015 og således ikke har kunnet tage højde for de nye regler. Samtidig er der en tidsfejl i vejledningen, så man umuligt som planteavler kan følge den. Men følger man den ikke, og man udtages til kontrol, koster det fradrag i hektarstøtten:
»Der er også kommet nye regler om gødskning på de særligt følsomme paragraf 3-områder. Her må økologiske landmænd gerne gøde med gylle, de har købt hos en konventionel landmand. Men det må den konventionelle landmand ikke. Det kalder jeg ren og skær konkurrenceforvridning«, siger Hans de Neergaard og tilføjer:
»Det vidner om, at vore politikere ikke længere selv kan overskue konsekvenserne af de love, de vedtager. Det ser man også af et stigenede antal retssager, som trængte virksomheder og enkeltpersoner føler sig nødsaget til at anlægge mod staten«.
Skud i foden
Selv har han været igennem to retssager om hektar-tilskud og den såkaldte AMBI-afgift. Begge sager blev vundet, men Hans de Neergaard fandt dem særdeles opslidende:
»Det fremmer jo ikke vækst og udvikling hverken i landbruget eller i andre erhverv, at vi fører retssager mod staten. Så vi er altså nogle stykker, der mener, at grænsen er ved at være nået. Og det gør det naturligvis ikke nemmere, at vi lige nu er i knæ økonomisk«, siger Hans de Neergaard.

Skyder os selv i foden
Men landmændene har vel selv et medansvar for, at økonomien hos mange er så dårlig?
»Jo, det har vi. Og det skal vi som erhverv ikke løbe fra. Men det rokker ikke ved min pointe om, at vi skyder os selv i foden, hvis ikke snart vi holder op med at detailregulere ud i det absurde, overimplementere miljøregler og i det hele taget tilrettelægger myndighedsbehandlingen af vore udviklingsplaner på en sådan måde, at det kan tage helt op til syv år at få en tilladelse til et staldbyggeri igennem systemerne«.

bn@gudenaadalens-avis.dk

<b>Lokale landmænd er
på oprørets rand</b>

Godsejer Hans de Neergard, Bjerringbro, mener, at bureaukratiet nu er blevet for omfattedne, og at det truer med at kvæle vækst og opsving i landbruget og i mange andre brancher. Foto: Bjarne Nilsson.


Udskrevet fra http://22532.buildyourownportal.com d. 29. Oktober 2020  15:03:07